Information Anlægget Byggetips Galleri Links Aktivitetskalender Nyheder Login
Historie Tilbage

Lidt historie om Skanderborg og jernbanen
Med sine skove og søer er Skanderborg egnen ofte betegnet som en af de kønneste i Danmark. Men det var ikke den smukke natur, men de rige jagt- og fiskerimuligheder der trak mennesker til området længe før købstaden blev til.

Til forsvar af Nørrejylland mod en fra syd kommende fjende var egnen strategisk velbeliggende, og på en ø i søen mellem Store sø og Lille sø rejstes i 1200-tallet en kongelig borg med navnet Skanthorpburg. Borgen havde siden stor betydning og omtaltes ofte i forbindelse med store militære og politiske begivenheder, som vi kender fra folkeviserne om dronning Dagmars død, mordet på Erik Klipping og Niels Ebbesens fald.
Efter en periode med stilstand tog udviklingen på borgen for alvor fart, da den jagtglade Frederik den II i lange perioder opholdt sig på borgen. Slottet gav arbejde til mange mennesker, og der opstod hurtigt et lille bysamfund tæt ved.

Kong Frederik den II gav i 1583 byen købstadsrettigheder. Indbyggerne, som på det tidspunkt talte knap 1700, var fortrinsvis handlende og små håndværkere, som drev lidt kvæghold og landeri ved siden af deres erhverv. I 1767 blev krongodset solgt på aktion, da kongerne foretrak at bo i nærheden af hovedstaden. Året efter blev slottet revet ned og kun slotskirken blev stående tilbage som sognekirke for købstaden.


Det er uvist hvornår Skanderborg Slot blev anlagt, men det menes, at det ældste af anlægget, et fæstningstårn
og et trefløjet borggårdsanlæg, er fra midten af 1100
tallet.
 
Skanderborg slotskirke som man kender den i dag. Det er det eneste, der er tilbage efter nedrivningen i 1767-68.

 




Jernbanen kommer til byen

Byen lå noget afsides med dårlige forbindelser til resten af landet, fordi handelsvejene gik uden om. Omegnens bønder foretrak ofte at sende deres varer til nabobyerne Århus og Horsens. Redningen kom i 1837, da den nye landevej op gennem Jylland blev ført gennem Skanderborg.

I 1868 kom jernbanen til byen, idet det var så heldigt, at man ud af tre mulige linieføringer gennem Østjylland valgte den, der gik gennem Skanderborg eller i hvert fald tæt på byen. Den valgte linieføring betød, at stationen skulle placeres umiddelbart nord for byen. Ved indvielsen af Horsens-Århus banen den 30. september 1868 blev der skrevet følgende i en avis:
Linien er meget smuk. Efter at have forladt Stilling farer man straks efter på høje dæmninger og gennem store udskæringer ind til Skanderborg station, der ligger højt ved Skanderup kirke, og hvorfra man har en henrivende udsigt ned over søen, byen og skovene.

Da Skanderborg i 1871 ved åbningen af Silkeborgbanen blev et knudepunkt, blomstrede byen op. A. Bloms fabrik for landbrugsmaskiner med ca. 200 medarbejdere blev den store arbejdsplads, og derudover havde byen store hestemarkeder med 5-600 heste, slagteri og andre småindustrier. Det var også en fordel, at Silkeborgbanen i 1879 blev udvidet med strækningen til Herning. Derimod lykkedes det ikke at få gennemført planer om jernbaneforbindelser fra Skanderborg til henholdsvis Odder og Brædstrup.

I 1890’rne blev stationen udvidet med nyt remiseanlæg, kulgård og drejeskive, tunnel mellem perronerne, nye kvægfolde og læsseramper og forbedrede faciliteter for de rejsende. Samtidig blev der efter megen diskussion enighed om at bygge en viadukt, der førte Låsbyvejen over sporene. Denne viadukt blev fornyet og udvidet i 1927 og igen i 1980’rne i forbindelse med ombygning af stationen og ændring af sporenes linieføring.
 

1968.

1968.


1969.


1969.




Oversigtsbillede fra ca. 1938

Her et oversigtsbillede af stationen og noget af byen. Den store bygning i midten af billedet er den lokale frøforsyning.
Vejbroen nederst i billedet er vejen til Låsby. I baggrunden til venstre anes vandtårnet og remiseområdet.




Ombygningen af stationen
Ombygningen af stationen skete i flere omgange. Remise, vandtårn og kulgård sammen med sporene med de henstillede lokomotiver forsvandt i begyndelsen af 1970’rne. Samtidig udbyggedes kioskområdet i hovedbygningen m.m.
Men planerne for en total ombygning af stationen tog fart i slutningen af 1970’rne, og den gamle stationsbygning blev nedrevet omkring 1980-82. Projektet omfattede også nyt posthus og udvidelse af landevejen forbi stationen til 4 spor suppleret med en tunnel, der strakte sig fra perronerne til parkeringspladsen på den modsatte side af landevejen. Samme tunnel er i 2007 blevet forlænget med forbindelse til det nye beboelsesområde i bakkerne nord for stationen.

 

1982. Nedrivningen af den gamle stationsbygning.
 

1982. Det gamle flotte perron tag fjernes. I baggrunden til højre kan man ane den nye perron.


1980. Sporombygningen er i fuld gang. Man kan stadig se  det gamle spor 1 helt til højre.


1983. Sporene er blevet flyttet til ny linieføring og det ny posthus og den nye station er bygget.




Den "nye" station


Den nye stationsbygning omtales sjældent i rosende vendinger. Dens lette konstruktion sammenlignes til tider med en chokoladeæske. Den fungerer dog efter hensigten, men vil næppe vise sig lige så holdbar som den gamle stationsbygning, som mange mener burde være bibeholdt efter en grundig restaurering. Imidlertid var der andre hensyn at tage: Der skulle være plads til en 4-sporet vej foran stationen og til holdeplads for busser og rutebiler, posthuset skulle ombygges og udvides i sin helhed og sporene skulle have et slankere forløb for at give mulighed for større gennemfartshastighed. Stationsbygningen rummer kontorer, billetsalg, kiosk, toiletter og et beskedent venterum, som dog er udvidet efter at billetsalget er flyttet dels til automater, dels til ekspedition i kiosken.

Tunnelen fra parkeringspladsen modsat landevejen er udstyret med elevatorer. På det seneste er tunnelen blevet forlænget, så der er skabt forbindelse til den nye bydel på Skanderborg Bakker nord for stationen.

 


1983. Stationen til venstre og posthuset til højre.
 


1983. Stationen fik foræret et kunstværk.
 

2007. Holdeplads for busser og til højre for træerne anes
landevejen.
 

2007. Perron 1. Intercity fra Århus holder ved perron 2.

 

2007. Perron 1 set i retning mod Horsens.  
 

2007. Til venstre ses sporet med retning mod Ry.